Har du spottet en spiseforstyrrelse? – sådan hjælper du bedst

En veninde, der aflyser alle jeres aftaler for at træne i stedet. En kollega, der taber sig meget og altid foretrækker en rå gulerod alene foran computeren i stedet for dagens ret i kantinen.

Er der noget galt? Og skal du over hovedet blande dig i det? Læs her, hvad du kan gøre, når du får mistanke om, at en, du holder af, har en spiseforstyrrelse.

Tanken har strejfet dig tidligere, men her mellem cæsarsalaten og café latten står det pludselig lysende klart: Din gode veninde har et sygeligt forhold til mad. Og nej, det er ikke, fordi hun sparer på kulhydraterne og tager små portioner, det er fordi, hun taler eksalteret om alle de skønne kager i glasmontren i caféen, mens hun selv snupper en lillebunke rejer og en rød tomat.

I øvrigt har hun tabt sig meget den seneste tid. Men skal du sige noget for at prøve at hjælpe, eller vil det bare gøre det endnu værre?

Det er et svært dilemma, som mange af os allerede har oplevet eller vil komme til at opleve på et tidspunkt.

Ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade har hele 75.000 danskere en spiseforstyrrelse.

Det er svært for den spiseforstyrrede, men også for dem, der kender ham eller hende og gerne vil gøre noget for at hjælpe. Der findes ingen nem opskrift på, om og hvordan man skal forsøge at “blande sig”. Men før du siger noget, er der alligevel visse ting, du med fordel kan være opmærksom på.

Du skal for det første være klar over, at du sjældent umiddelbart vil blive mødt af en tak for hjælpen. Et menneske, der er ramt af en spiseforstyrrelse, vil typisk være meget ambivalent eller tøvende overfor at modtage hjælp. Derfor kan du god forvente et benægtende ”Jeg har det fint” eller et direkte vredt ”Du skal ikke komme her og fortælle mig, at jeg er syg”. Det er en naturlig reaktion, som kommer, fordi en del af den spiseforstyrredes sind opfatter sygdommen som en beskyttende ven.

Spiseforstyrrelsen giver hende forførende tanker som ”Hvis bare du spiser lidt mindre og træner lidt mere, er du en god pige/bliver alting godt/kan folk lide dig”. At overspise,overtræne eller sulte sig selv er for den spiseforstyrrede en flugtvej væk fra smertefulde tanker og følelser – væk fra et indre kaos.

Spiseforstyrrelsens mange krav og regler kan være en tryg ramme at færdes i, hvis alt andet i livet føles ude af kontrol.

Vær omsorgsfuld

Når du vil sige eller gøre noget, er det derfor utroligt vigtigt, at du som mor, søster, veninde eller kollega giver udtryk for, at du ønsker at forstå, hvad der ligger bag spiseforstyrrelsen og er klar til at være nysgerrig, omsorgsfuld og åben.

Bebrejdelser som “Du træner for meget” og “Det er ikke pænt at være så tynd” kaster blot benzin på et allerede brændende bål. Spiseforstyrrelsen får i forvejen den ramte til at føle sig forkert og ikke værd at elske, og du kan ufrivilligt komme til at give spiseforstyrrelsen ret ved at bekræfte, at det, den spiseforstyrrede gør, er forkert.

Du skal netop være en modvægt til de mange selvkritiske tanker, som opstår i en spiseforstyrrets tanker.

Når en person med en spiseforstyrrelse føler sig accepteret, respekteret og elsket, forsvinder modstanden mod at få hjælp normalt hurtigere.

Hvis det er svært at være forstående – måske fordi du som pårørende er meget frustreret og bekymret – så prøv at forestille dig, hvordan den spiseforstyrrede har det; at hun fx græder, mens hun spiser. Så bliver omsorgen nemmere at finde.

Du kan også få hjælp til din egen tålmodighed ved at forstå, at personen, hende du holder af, ikke ER sin spiseforstyrrelse. Du skal skelne mellem hende og hendes spiseforstyrrelse og meget gerne prøve at danne en alliance med hende og hendes raske side mod den sygdom, der stjæler hendes livskvalitet og sundhed.

Sig det med det samme

Når det er sagt, er det også værd at huske, at tidlig hjælp er bedst. Det kan derfor være en god ide at stille sig til rådighed for en snak, så snart du har fået en mistanke om, at der er noget galt, at der måske kan være en spiseforstyrrelse på vej, men det kan ofte være en fordel helt at lade være med at tale om kalorier, mad og træning. Det er lettere at hjælpe, hvis samtalen kan dreje sig om personens humør, tanker og drømme mere end om mad – netop fordi det sjældent er maden eller vedkommendes udseende, der er problemet, men det indre kaos, der er opstået.

Sådan kan du hjælpe spisefor kopi

Sådan kan du hjælpe 2 spisefor kopi

Vil du hjælpe én du holder af til at få et sundt forhold til mad og krop? – Bliv Madmentor

Jeg er SÅ stolt over og glad for, at kunne invitere dig til foredrag og introduktion til Madmentoruddannelsen, som jeg har skabt i samarbejde med Sofia Manning. På Madmentoruddannelsen lærer du, hvordan du bedst kan hjælpe dig selv, andre og andres børn til at få et afslappet forhold til mad og krop.

Kom med til Madmentor introaften for nul kroner, ved at tilmelde dig lige her – så længe, der er ledige pladser.

a72185ed-7d44-464e-81b5-815fd00ea00f

MADMENTOR INTROAFTEN – I Kbh & Aarhus 

Brug en aften i selskab med os, hvis..

  • Du vil vide, hvordan en Madmentor bedst vejleder, coacher og vejleder forældre til børn i risiko for spiseforstyrrelser
  • Du vil vide, hvordan en Madmentor bryder destruktive tanker og madmønstre – også de rigtig stride, som har hængt ved i årevis.
  • Du vil vide, hvad det kræver at fastholde nye, gode spisevaner.
  • Du er nysgerrig på intuitiv spisning, hvorfor vi vælger som vi gør – og hvordan man spiser “rigtigt” uden at tælle kalorier.

TILMELDING TIL MADMENTOR INTROAFTEN HER >>

OBS:  vi afholder tre introaftener i denne omgang – to i København og én i Aarhus. Find og tilmeld dig den introaften, der passer dig HER >>

 

 

Reklamer

Det er ikke bare ét fedt!

skaermbillede-2016-11-27-kl-11-50-39

Længe har man udråbt mættet fedt til at være den helt store skurk, hvad angår hjertekarsygdomme. Nyere studier tyder dog på, at man ikke udelukkende kan give mættet fedt skylden for hjertekarsygdomme.

Fejlagtigt har kosteksperter anbefalet omega-6-fedtsyrer, der findes i de fleste planteolier, som et sundere alternativ til fx smør og fløde. I dag viser det sig at et øget indtag af omega-6-fedtsyrer faktisk øger forekomsten af hjertekarsygdomme.

Man kan til gengæld, og med stor sundhedsmæssig gevinst erstatte noget mættet fedt i kosten med en kost bestående af flere omega-3-fedtsyrer, som findes i bl.a. valnødder, hørfrø, og fede fisk, som fx makrel og laks

Mættet fedt er nemlig ikke bare ét fedt. Der er mange typer mættet fedt og det tyder på at nogle typer er sundere end andre. Fx kan fedt ost og smør indeholde den samme mængde mættet fedt, men ost øger ikke niveauet af det dårlige kolesterol (LDL), som smør gør. Dette skyldes bl.a. at kalcium i mælken/osten binder fedt og galdesyrer, viser nyere forskning.

Omvendt finder man en øget forekomst af hjertekarsygdomme ved et større indtag af kød. Der hersker stadig tvivl om, hvorvidt det er det mættede fedt, der er synderen eller om det er fedtet i kombination med andre komponenter i kødet, der gør udslaget.

Læser man på Hjerteforeningens hjemmeside, anbefales man stadig at skære ned på det mættede fedt for at undgå åreforkalkning og forhøjet blodtryk. Forskning tyder som sagt på, at billedet er lidt mere nuanceret. Jeg anbefaler derfor at man sørger for at få fedt fra flere forskellige kilder dagligt. Hvis man fx hovedsageligt bruger planteolie kan det være sundt at erstatte noget af det med olivenolie. Spiser man hovedsageligt kød kan det være sundhedsgavnligt at spise mere fed fisk. Nødder og avocado er også glimrende kilder til hjertevenlig fedt.

 

Kilder:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/forsker-udmelding-om-maettet-fedt-er-alt-unuanceret

http://www.foodculture.dk/debat/foedevarer/2015/dtu-maettet-fedt-er-ok-i-passende-maengder#.WDm8PXckp-U

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27882862 Forskningsstudie fra 22. november 2016


En trøstespisers historie – kan du genkende dig selv?

Da Ann startede hos mig, havde hun forgæves forsøgt at tabe sig. Hun havde efterhånden mistet troen på sig selv men havde besluttet sig for at give det et sidste forsøg. Og det blev ved det – et sidste forsøg. For Ann fandt endelig nøglen til sit vægttab.  

Jeg deler Ann’s historie med dig, fordi Ann spiste når hun var i underskud. Hun spiste når hun var ked af det, og hun spiste meget. Ann er et klassisk eksempel på en trøstespiser, som ender med at overspise når følelserne bliver for svære at håndtere. Ann’s vægttab tog udgangspunkt i intuitiv spisning, en metode du kan finde elementer af i mit nye e-kursus “Kend din spisetype og bryd dine dårlige vaner”

Ann´s kamp med vægten 

Ann har indtil videre tabt 42 kilo og haft stor succes med at bryde sine dårlige vaner. Ann er virkelig sej. Hun har kæmpet sig ud af skammen ved at veje for meget. Hun har rystet sårende kommentarer af sig fra vildt fremmede. Hun har mærket på egen krop, hvordan det psykisk og fysisk har tærret på hendes krop at veje for meget.

Jeg er SÅ stolt af hende og her får du lov til at høre hende selv fortælle om sin vægttabsrejse. God fornøjelse.

“Da jeg startede hos Marie følte jeg, at hun var min sidste udvej ud af en årelang kamp for at tabe mig. Jeg skulle tabe mig i hvert fald 80 kg, og projektet virkede ærlig talt meget uoverskueligt.

Jeg var så nervøs for, at det skulle være endnu et forsøg der mislykkedes. Jeg havde ramt et punkt, hvor min vægt gjorde, at jeg faktisk ikke ønskede at forlade min lejlighed pga. de kommentarer og blikke, som jeg mødte udenfor min hoveddør. 

Jeg har fået kommentarer som ”det burde du vist ikke købe”, hvis jeg købte slik i Netto. Fremmede mennesker har sagt til mig, at jeg er tyk og skal gøre noget ved det (i tilfælde af, at jeg ikke ejer et spejl eller ikke selv er klar over det?!).

Jeg har ofte fået fortalt, at jeg skal lære at spise korrekt, at jeg skal træne, og at jeg skal spise sundt. Men i mit tilfælde (og i mange andres i min situation), er det slet ikke det der er tilfældet. Jeg har altid været fysisk aktiv og spist sundt. Jeg har bare spist alt for meget. 

Jeg kunne med andre ord ikke være overvægtig mere. Det var simpelthen blevet mere hårdt psykisk end fysisk at veje for meget. 

Ingen belæringer og fordømmende øjne

Inden jeg startede i forløb hos Marie, var jeg bange for, at hun var som alle andre. Jeg frygtede, at mit forløb hos hende var dømt til at mislykkedes. Men min frygt blev meget hurtigt gjort til skamme. 

Tværtimod blev jeg mødt af et af det rareste og varme mennesker, jeg længe har mødt.

I stedet for at antage at jeg var tyk, fordi jeg ikke vidste bedre, forstod hun mit bagvedliggende forhold til mad. Hun har bl.a. hjulpet mig med at kende forskel på mine mange former for sult, så jeg kan skelne mellem følelsesmæssig sult og reel sult. Jeg har lært at håndtere mine følelser på andre og mere hensigtsmæssige måder end ved at spise. 

Det bedste ved Marie er, at der ikke er noget der er rigtig eller forkert – alt kan bruges. Det er f.eks. okay at troppe op til en session og fortælle om en hjemmeopgave, jeg ikke har løst optimalt. Det har betydet, at jeg ikke føler mig som en fiasko, men bare arbejder videre på vægttabet og på den måde lærer, hvad der virker for mig, og hvad der ikke virker. 

Jeg indså hurtigt, at jeg ikke behøvede at lede efter en ny kur til min overvægt længere. Jeg havde med Maries hjælp endelig fundet nøglen til tabe mig. 

Det jeg lærer hos Marie, kan jeg ikke ligge fra mig igen. At begynde hos Marie er det bedste jeg har gjort for mig selv. Maries tilgang til vægt er befriende anderledes og i min opfattelse spot on. Der er ingen belæringer og fordømmende øjne. Derimod er der enormt trygt og hendes glæde, når jeg sejrer og har succes, er oprigtig.

Marie er 100% i mit ringhjørne, og gør hvad hun kan for, at jeg skal vinde.

Jeg har i skrivende stund tabt 42 kilo”

Ann 27 år  studerende

Hvis du også er parat til at prøve noget nyt, kan du herunder finde links til de forskellige spisetypekurser:

Sukkerspiseren

Pleaserspiseren 

Hastespiseren 

Trøstespiseren 

Overspiseren 

For bare 400 kr får du mit 6 ugers e-kursus der er tilpasset netop din spisetype. 

FÅ E – SLANKEBOG MED I KØBET!

Husk at du frem til den 22. januar også min anmelderroste bog i e-bogsform: Slank dig let, når du køber en eller flere spisetyper. Bogen har hjulpet flere tusinde kvinder og mænd med at tabe sig med et afslappet forhold til mad.

 Slank-dig-let-forside-lille-kopi--normal.png

Vil du gerne arbejde med flere typer på en gang, kan du spare 500 kr:

Ja tak, jeg vil gerne købe alle 5 spisetyper

Hav en fortsat god dag.

Kærligst Marie

Lotus_mariesteenberger-normal.png

 PS. Hvis du ikke allerede har taget testen og fundet ud af hvilken spisetype du er, så kan du tage den HER

PS. Hvis ikke du allerede er tilmeldt mit nyhedsbrev, så kan du tilmelde dig HER og modtage en gratis nødhjælpscoaching, der hjælper dig til at genvinde kontrollen over dit køleskab.

PPS. Hvis du vil hjælpe andre til at bryde dårlige vaner og forstyrrede måder at spise på, så husk at Madmentor uddannelsen starter nyt hold til foråret. Læs meget mere HER


Sammen kan vi klare alt.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt mine klienter sige, at de ikke vil have, at andre skal vide, at de er i gang med et vægttab.
Det er et stort tabu ikke at kunne kontrollere maden, når man kommer til at spise hele kagen og tømme lakridsposen.

Så sent som i sidste uge fortalte en klient mig, at ikke engang hendes mand vidste, at hun kastede op på toilettet og havde gjort det i de 12 år, de havde været sammen.

At kæmpe med vægten og maden er desværre en kamp, der for de fleste tages alene. I skjul.

Og det er synd.


For ingen skal stå alene med den kamp.

Alle har brug for hjælp til det, de ikke kan finde ud af selv.

Desværre er et af kendetegnene ved at have en forstyrret spisning, netop at det er skjult. Ingen skal se eller tale om madmonstret – for så går det måske væk af sig selv eller lever i det skjulte, uden at andre tænker dårligere om én.


Det er på tide at række ud og bede om hjælp

Men måske har du allerede nu erfaret, at det jo ikke går væk af sig selv. Og endnu vigtigere; du får ikke den hjælp, du har brug for ved at holde kampen for dig selv.

Fortæl din mand om det eller dine tætte veninder. Lad dem hjælpe dig. Lad dem støtte dig og lytte til dig. Eller søg professionel hjælp. Bryd tabuet.
Vis os hvem du er, vi vil gerne se det – sammen kan vi klare alt.
Stop familiemønstret

På den måde undgår du også, at dine børn gør som du gør, og ikke som du siger. Børn opsnapper nemlig ofte de usagte spisemønstre.

De ser måske ikke, at du kaster op eller spiser mængder af chokolade, når de er lagt til at sove.
Men de mærker at maden giver dig ro, giver dig trøst, giver dig dårlig samvittighed, gør dig i godt humør eller dårligt humør. Nogle gange ser de dig sige nej til kagen, men sender den stjålne blikke alligevel mens du andre gange spiser kagen uden at nyde den.

Et spisemønster kan løbe i familier fra generation til generation. Og den bedste måde at stoppe det på er, at du bliver bevidst om mønstret, bryder tabuet og begynder at bede om hjælp.

At bryde tabuet og bede om hjælp vil sætte dig fri og sende dig på en rejse, hvor dit livs store udfordring med mad, din største smerte, kan vendes til din største gave. For dig – og din familie.

MENTORFORLØB – Få den hjælp du har brug for – og lad andre støtte dig

På hold #2 af mit Mentorforløb, vil du komme til, at arbejde med dig selv og dit egne benspænd. Derudover vil du:

  • Blive rummet og set i din frustration over, at det kan være svært at tabe sig.
  • Lære at vende frygten om at mislykkedes til din fordel.
  • Blive holdt i hånden hele vejen igennem dit vægttab.

Hvad består et møde af?

Møderne er bygget op omkring samme struktur hver gang nemlig:

  • Øvelser der forbinder hoved og krop.
  • Oplæg med dagens tema (se herunder).
  • Coaching af udvalgte i gruppen.

Temaerne som jeg gennemgår på de forskellige moduler er:

  1. Det sunde kærlige vægttab  – 1. november
    – hvad er det?
  2. Din madhistorie – din styrke – 30. november
    – om at bruge din vægttabshistorie til din fordel.
  3. Når mad bliver løsningen – 5. januar
    – om at blive fri af madmisbrug.
  1. Sådan opnår du indre madro – 14. februar
    – om at slukke for din indre strenge maddommer.
  2. Brug kroppen som instrument til dit vægttab – 14. marts.
    – om at lytte og respektere din kloge krop.
  3. Stop trøstespisning – 6. april
    – om følelsesmæssig undgåelse via mad.
  4. Få en positiv kropsopfattelse og en stærk selvfølelse – 10. maj
    – om at slutte fred med din krop.
  5. Transformationen i vægttabet – 8. juni
    – om hvordan du holder fast i de gode vaner på egen hånd.

Hvad:

I mentorgruppen mødes vi én gang om måneden i 3 timer i København. Mentorforløbet varer 8 måneder og starter 1. november.

På møderne arbejder vi med skiftende temaer der integrerer og forankrer gode sunde vaner i hverdagen.

EARLY BIRD

Din investering

Investeringen i dig selv og din krop er kun 1550 kroner om måneden. Hvis du tilmelder dig allerede nu, så sparer du 250 kroner om måneden, så du kun skal betale 1300 kroner i 8 måneder. Tilbuddet udløber 10. oktober.

Psst….Husk at der kun er 7 pladser. Jeg lukker for tilmelding, når de 7 pladser er taget. Klik herunder, hvis du allerede ved, at du vil med.

 

 Hvis du har nogle spørgsmål vedrørende mentorgruppen, så tøv ikke med at skrive til mig her!

GRATIS WEBINAR

PS. Et mentorforløb er ikke det samme som MadMentor uddannelsen. På MadMentor uddannelsen bliver du uddannet til at hjælpe folk til at få et naturligt forhold til mad, så de kan leve sundt uden at det bliver usundt.

På torsdag kl. 20.30 holder jeg et webinar om uddannelsen. Du er meget velkommen. Du kan tilmelde dig webinaret her, det er gratis at deltage.

Uddannelsen starter d. 10. oktober 2016 og de er stadig få pladser tilbage.

 

 

Hav en fortsat god dag.

Kærligst Marie

Lotus_mariesteenberger-normal.png

 


Jeg. En madmisbruger.

I dag giver jeg ordet til Coach og forfatter Sofia Manning, som her fortæller åbent og ærligt om sit eget tidligere forkvaklede forhold til mad. Sofia er Danmarks ukronede coachdronning og har i over 10 år drevet virksomheden Manning Inspire, der uddanner blandt andet coaches. Hun udgav sidste år bogen Mit hemmelige forhold til mad og er forfatter til mange bestsellere.

Sammen står Sofia Manning og jeg bag Madmentor uddannelsen, som starter op 10 oktober i år. Læs meget mere om uddannelsen her >>>

Jeg. En madmisbruger.

Af Sofia Mannning

Jeg har haft et fuldstændig forkvaklet forhold til mad. I 10 år levede jeg i selvdestruktivt slankehelvede. 10 år med slankekure, slankepulvere og slankepiller. 10 år med stenhård selvkontrol og nådesløse trænings-regimer, med vægt-besættelse, streng selvkritik og evindeligt selvhad. 10 år blottet for selvkærlighed.

I 10 år levede jeg med at hvert et måltid jeg indtog, var med til at formørke mit sind. Maden fyldte alt. Og det var aldrig forbundet med nydelse at spise.

Sig mig: Har jeg i virkeligheden et madmisbrug?

Efter mere end 10 år i et selvdestruktivt slankehelvede stillede jeg for første gang mig selv dette spørgsmål. 10 kaloriefikserede år med uhyrlige mængder broccoli og et lige så uhyrligt, men hemmeligt forbrug af chokolade. Ja, jeg havde et madmisbrug!

Madmisbrug. Det er et heftigt ord. Det læner sig op ad andre grimme ord som narkomani og alkoholisme. Jeg ved godt, at sammenligningen er på kanten, men de åbenlyse forskelle til trods kunne jeg ikke desto mindre se en skræmmende række ligheder mellem mine og andre misbrugeres klassiske mønstre:

Selvbedraget og benægtelserne, bortforklaringerne og undskyldningerne. Løgnene for mig selv. De mange brudte løfter om bod, bedring, ”aldrig mere” og ”nu skal det være”. De evindelige svigt, skuffelserne over mig selv. Alle de gange, jeg har forsøgt at drukne mine sorger, glemme mine fiaskoer og fortrænge den ind i mellem bare besværlige virkelighed i rigelige mængder af ellers strengt forbudte søde sager.

Med erkendelsen fulgte også et håb

Det tog mig lang tid og mange brownies at nå til den erkendelse. Mange mentale omveje og mange indre kampe. Og det gjorde ondt at indse. Men sandheden var, at jeg alt for ofte brugte mad som en vej ud af – og til tider endda også på vej ind i – en krisesituation.

Sandheden var at mit forhold til mad i alt for høj grad var forbundet med mine følelser og styrede mit indre liv. Ja, hele mit liv.

Med erkendelsen fulgte til gengæld også et håb. I denne erkendelse kunne jeg se et lys for enden af tunnelen, en vej frem og ud af mit misbrug. En lang og stenet vej. Men også en forståelse for min egen rolle, mit eget ansvar og min egen evne til selv at bestemme over mit (mad)liv.

Det er den vej, jeg valgte at dele med verden i min senste bog, Mit Hemmelige Forhold Til Mad. Ikke fordi jeg er specielt vild med at fortælle om hvor fucked op jeg har været. (Det tog mig mange, mange år at samle mod til at skrive den bog!) Men fordi det er en vigtig sag. Mit håb er at flere kan finde vejen ud af deres madmisbrug. At flere kan få hjælp til at få et frit og naturligt forhold til mad.

At få et frit forhold til mad, er at få livet tilbage.

Vil du selv opnå et frit forhold til mad og hjælpe andre til at komme i mål med deres sundhed, så tilmeld dig MadMentor uddannelsen.
Læs meget mere om uddannelsen her >>>>

MADMENTOR-mail-header

 


Når mad giver fred – hvorfor Karinas vægttab ikke handlede om at tage sig sammen

Før hun startede hos mig kunne Karina nemt tage 15-20 kilo på i perioden efter en restriktiv kur. Herefter startede hun på en ny periode med overtræning, restriktiv spisning og nyt vægttab efterfulgt af endnu en overspisningsperiode. Sådan havde Karina levet sit liv med mad siden hun var 16 år. I dag er hun 55 år.

Da Karina startede i et MadMentor forløb hos mig var hun rigtig træt.
Træt af den velkendte fiaskofølelse. Træt af ikke at kunne nyde rigtig mad længere og rigtig træt af altid at være på den ene restriktive kur efter den anden.

Når slankekure gør tyk
Karina ville stadig gerne tabe sig, men havde en lang slankehistorie bag sig med mange slankekure, der altid endte det samme sted – nemlig ved udgangspunktet, hvor vægten gik op igen og nogle gange længere op, end da hun startede på slankekuren.

Karina er det man kalder for en overspiser. Før hun startede hos mig kunne Karina nemt tage 15-20 kilo på i perioden efter en restriktiv kur. Herefter startede hun på en ny periode med overtræning, restriktiv spisning og nyt vægttab efterfulgt af endnu en overspisningsperiode. Sådan havde Karina levet sit liv med mad siden hun var 16 år. I dag er hun 55 år.

Som MadMentor er jeg altid på udkig efter spisemønstre og årsagerne til dem. Og her viste sig et klart spisemønster der handlede om overpisning efterfulgt af underspisning. Et typisk mønster, der for rigtig mange overspisere, starter i teenageårene.

Når mad giver fred
Da vi gik dybere ned i årsagerne til overspisningen, foldede der sig en familiehistorie ud, der fortalte om en familie med mange skænderier, og hvor de svære følelser blev fejet ind under gulvtæppet.

Det eneste rolige tidspunkt på dagen var om aftenen omkring middagsbordet. Mad blev for Karina forbundet med fred, og den kobling tog hun med sig i sit voksenliv: når hun var stresset på arbejdet, fik hun ro ved at spise. Når hun havde det svært med sin datter, fik hun ro ved at spise, når parforholdet var udfordret fik hun ro ved at spise.

Snart sagt alt ubehag blev håndteret med mad, og jo ældre hun blev, des mere tog det til og jo mere tog Karina på. I et desperat forsøg på at holde vægten, blev slankekurene hendes kortsigtede løsning.

At skabe fred på nye måder
En MadMentor er trænet i at hjælpe sin klient, med at håndtere blandt andet følelser på andre måder end med mad, og Karina begyndte langsomt at lære, hvordan hun kunne skabe fred i sit liv på andre måder. Hun blev bedre til at sige nej til overarbejde, hun fik sat grænser over for mennesker, der drænede hende for energi og hun begyndte at prioritere gode selvkærlige handlinger.

I dag er Karinas vægt lavere, end da hun startede i forløbet. Da forløbet ikke var en slankekur, er vægttabet kommet udelukkende fordi Karina ikke har haft perioder med overspisninger eller underspisninger.
Vægten er herefter stabiliseret, og det har givet den ro der skulle til for, at Karina kan fortsætte sit arbejde med at opnå et naturligt og afslappet forhold til mad.

At arbejde sig ud af en overspisning handler ikke om at tage sig sammen og det handler ikke altid om mad. I Karinas tilfælde tilrettelagde vi dog også hendes kost, så hendes blodsukker blev stabilt, men virkningen havde ikke være den samme, hvis vi ikke også havde arbejdet med de bagvedliggende årsager.

Overspisning er den største spiseforstyrrelse i Danmark
Studier viser, at der i gennemsnit går 30 år, før en overspiser søger professionel hjælp. I løbet af de 30 år tærer spisemønsteret hårdt på personens selvværd og sundhed. Karina historie er derfor langt fra et særtilfælde.
Tvangsoverspisning er den største spiseforstyrrelse i Danmark og der er brug for professionelle folk, der forstår, at et vægttab ikke handler om at tage sig sammen.

MADMENTOR-mail-header

Bliv MadMentor – gratis foredrag d. 15. sep. kl. 17.30-19.30
På MadMentor uddannelsen lærer du at yde professionelt hjælp til folk, der kæmper med overvægt, overspisning, underspisning, trøstespisning, negativ kropsopfattelse eller madafhængighed. forstyrret spisning og overvægt.

GRATIS FOREDRAG – INTROAFTEN I KØBENHAVN: TILMELD DIG HER

Du vejleder dine klienter i at turde være i deres følelser og håndtere virkeligheden, som den er – i stedet for at styrte på køleskabet.

Du genetablerer kontakten mellem kroppen og hovedet, så den naturlige intuition kan give information om sult, mæthed, stress og træthed.

Læs mere om MadMentor Uddannelsen her >>>

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


[Spiseforstyrrede unge] Lev sundt i familien uden at tale for meget om det

I forbindelse med Børnerådets nyeste undersøgelse der fortæller, at hver 4. unge pige i 9. klasse har risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, blev jeg interviewet af DR Nyheder.

Jeg har valgt at bringe interviewet her på min blog, fordi jeg synes der er mange gode pointer til forældre der gerne vil hjælpe deres børn bedst muligt. Jeg håber du synes om det.

Marie Steenberger arbejder til hverdag med mad og følelser, og har jævnligt også helt unge piger med spiseforstyrrelser i sin konsultation.

Og resultatet af Børnerådets nye undersøgelse, der fortæller, at mange helt unge piger laver strenge mad-regler for sig selv eller jævnligt går på slankekure, kommer slet ikke bag på hende.

– Der er et meget stort sundhedsfokus i samfundet lige nu, men problemet er, at budskabet tipper over for nogle af de unge.

For hvis pigerne derhjemme konstant hører om at man skal leve sundt – eller oplever en mor (især), der er meget optaget af sin vægt eller sund levevis, så er det kun naturligt, at de overtager det fokus, siger Marie Steenberger.

– Vi prøver at give sunde budskaber videre, men børn opfatter det som om, at de skal gøre det samme – ellers er jeg forkert på den. Og at der kun er en rigtig måde at se ud på, forklarer hun.

Mad som straf og belønning

Og selvom mange forældre i den bedste mening siger sætningen: Spis dine grøntsager ellers får du ingen dessert, så er det faktisk slet ikke måden at gøre det på, forklarer Marie Steenberger. For så udnævner vi automatisk noget mad til straf og noget til belønning.

– Vi skal praktisere sundhed og ikke tale om det – skåret ud i pap. Vi skal servere varieret mad og ud og bevæge os fordi det er sjovt, og fordi det giver godt humør. Men lad være med at fortælle hvorfor. Lad være med at sætte ord på god og dårlig mad.

I det hele taget mener Marie Steenberger, at vi skal tænke over, hvordan vi selv bruger mad.

– Hvis man selv har en kobling mellem mad og følelser, så bliver den overført på børnene. Vi trøster dem med noget sødt, når de er kede af det. Og det overtager de. Giv dem et kram i stedet eller lyt til dem, men trøst dem på en anden måde.

De voksne har lederskabet

I det hele taget er det vigtigt, at de voksne tager ansvaret på sig for familiens sundhed – og viser børnene vejen, forklarer hun.

– Børn skal ikke vælge – eller få et valg mellem sund mad eller sukker, når de er sultne. Man fx kan sige – ‘hvis du er sulten nu, så har du det her, du kan vælge imellem. Og hvis du ikke gider at spise det, så er du bare lækker-sulten. Og det forstår jeg godt, men i vores familie spiser vi slik om fredagen’.

I det hele taget skal voksne se på det, de siger og gør, som det børnene – og senere de unge – spejler sig i, siger Marie Steenberger:

– Vi skal som forældre forsøge at arbejde med os selv. Vi skal se os selv udefra. Kigger vi os hver morgen i spejlet og taler om den store numse eller taler vi hele tiden om, hvordan man er sund, så er det det, børnene hører og tager med videre.

 

LÆS OGSÅ: Vil du gerne kunne hjælpe unge piger til at få et mere afslappet forhold til krop og vægt? Vil du stoppe den negative udvikling mod forstyrret spisning tidligt, så det ikke udvikler sig til spiseforstyrrelser? Vil du adskille dig fra den klassiske kostvejleder, der er god til at lave kostplaner, men ikke kan arbejde med det mentale aspekt?

Læs meget mere om MadMentor Uddannelsen. Vi starter 10. oktober. Læs mere om uddannelsen her

MADMENTOR-mail-header

 


Er vegansk livsstil den nye spiseforstyrrelse?

Drop stenalderkost, Low carb og periodisk faste. Nu stormer både den vegetariske og veganske livsstil frem, særligt i den yngre generation, hvor det bliver mere og mere normalt at leve uden kød. En sund udvikling, der dog hurtig kan blive usund, hvis den lander i de forkerte hænder.

Hvad jeg lærte af at være vegetar
Jeg har selv forsøgsvist spist vegetarisk i et halvt år, for at undersøge, hvilke udfordringer vi som familie på 4 havde i omlægningen af vores livsstil.

Èn af de ting jeg lærte var, at jeg hurtigt fik for få kalorier, hvis jeg ikke planlagde min mad grundigt og sørgede for altid at have sødmælk, ost, æg, pesto, hummus, avocado og nødder i skabene eller grøntsagssupper og urtebøffer i fryseren.

Jeg tør slet ikke at tænke på, hvor svært det ville være for mig og min familie, at få nok kalorier endsige de rigtige vitaminer, fedtstoffer og mineraler, hvis ikke jeg kunne spise æg, ost mm. Det kræver tid, overskud og specialviden at være en sund vegetar og veganer.

En farlig cocktail
På mange måder synes jeg, at det er en spændende udvikling både for sundheden og for miljøet. Men jeg ser også med bekymring på, hvordan den veganske livsstil i de forkerte hænder, blot bliver en ny spiseforstyrrelse. Det store fokus på vægt og udseende der hersker særligt blandt unge piger i dag kombineret med bl.a. veganske leveregler er en farlig cocktail.

Jeg har haft unge kvinder i min praksis, der i sundhedens, dyrevelfærdets og miljøets navn, fik begrænset sig til at spise meget kaloriefattigt og ensformigt. Hvor forbudslisten var lige så lang, som tilladtlisten var kort, og hvor der efterhånden kun var plads til vegansk soja-køderstatning og en kogt broccoli.

Læs også: Hvordan får jeg en sund vegansk livsstil?

Der er også sunde veganere
Misforstå mig ikke. Der er sikkert mange sunde veganere. Og hvis du har fulgt mig længe, så ved du også, at jeg synes, at det er en god ting, at befolkningen er begyndt at skære mere ned på kødet. Særligt rødt og forarbejdet kød øger nemlig risikoen for visse former for kræft.

Også for miljøet gør det en kæmpe forskel, når vi skærer ned på kødet. Kødproduktion er en enorm belastning for miljøet, og derfor kan det ikke gå hurtigt nok med at få befolkningen til at spise mindre kød og flere grøntsager.

Livsstilen er som fluepapir for spiseforstyrrede
Men helt sikkert er det, at lige så mange sunde veganere der er, lige så mange er der, for hvem en vegansk livsstil er et forsøg på at kontrollere vægten baseret på en enorm negativ kropsopfattelse og selvlede. Udsigten til det lave kalorieindtag er som fluepapir for piger med tendens til spiseforstyrrelser, fordi det tilbyder en hurtig løsning på et stærkt negativt selvbillede.

Hjælp til et positivt kropsbillede
Det er vigtigt, at vi som sundhedsprofessionelle, forældre og veninder kan gennemskue, hvornår livsstilen er et råb om hjælp. Vi skal kunne se bag om den umiddelbare store bedrift i at ”leve sundt”, så vi kan hjælpe de piger, der har brug for hjælp til at tilbageerobre et positivt kropsbillede og et afslappet og nydelsesfuldt forhold til mad.

Fakta: Som veganer spiser man hverken kød, fisk eller andet fra dyreriget. Som vegetar spiser man ikke kød eller fisk, men gerne æg og mælkeprodukter. Årsagen kan være forskellig men typisk bliver man veganer af hensyn til enten miljøet, sundheden eller dyreetikken.

Bliv MadMentor: læs med her

MADMENTOR-mail-header


HAR DU MADPAKKESTRESS?

Fylder du madkassen med frugt og sunde grøntsager, men får den urørt retur hver dag?

Stresser du over instagram-foodiemoms, der laver “kastanjedyr” med cherrytomater, ananas og tandstikker til madkassen?

Drømmer du i det hele taget om betalt skolemad og aldrig.mere.madpakkemorgener?

Så er der gode råd at hente på bloggen i dag

Det var nu ikke lige i forbindelse med madpakker at ondt blev til sundt. Det var hen over middagsbordet hos bedsteforældrene til en lille pige jeg kender, der skulle kende sin Fadervor. Men foldede hænder og med en lys pigestemme blev “fri os fra det onde” til “fri os fra det sunde” frit fortolket henover fiskefrikadellerne og spidskålssalaten.

Det må stå hen i det uvisse, hvorvidt det var et bevidst oprør med sundhed fra den lille piges side. Men sjovt var det, og midt imens jeg skrev et andet blogindlæg om madpakker, tænkte jeg på, om danske forældre mon har madpakkestress .

Er det sunde i dag blevet det nye onde hos skolebørnene og deres forældre? Stresser de over om madpakkerne er sunde nok?

I flere år har jeg i august måned fodret pressen med madpakkeråd og opskrifter til frustrerede forældre. Så sent som i går blev jeg interviewet til radioavisen om madpakker og den nye folkeskolereform.

I år er det blevet mig der står op hver morgen og smører madpakke til min datter, der er startet i børnehaveklasse. Indtil videre synes jeg faktisk, at det er ret sjovt og hyggeligt, men jeg kan levende forestille mig, at jeg på 4. år vil synes, at det bliver både kedeligt, ensformigt og stressende at smøre madpakke til mit barn. Når jeg taler med de garvede madpakkeforældre i skolen, så har de enten resigneret og smører den samme leverpostejs mad dag ud og dag ind, eller også lider de af madpakkestress.

Madpakkestressede forældre stresser over:

  • om madpakken er sund nok.
  • at få madpakken retur med indhold.
  • om madpakken lever op til de officielle kostråd.
  • om de andre børn i klassen har en sjovere madpakke med end ens eget barn.
  • at det er mandag morgen, køleskabet er støvsuget efter weekenden og man er tvunget til at skifte guleroden ud med pålægschokolade og rugbrødet ud med toastbrød – for hvad tænker læren egentlig?

Hvis du er en forælder med madpakkestress, så er mit bedste råd til dig: slap lidt af. En madpakke kan faktisk godt blive så sund, at den bliver ond. Bevares. En madpakke kan så sandelig også blive for usund. Men tænk over, at det jo er flintrende ligegyldigt med rød peberfrugt, hjemmebagte rugklappere og kreative banandyr, hvis det hele moletjavsen alligevel ender i skraldespanden og frokosten bliver indtaget hos den lokale bager.

GRATIS INSPIRATION: SNUP EN OPSKRIFT TIL MADPAKKEN HER

En god madpakke er en fornuftig madpakke, der bliver spist, fordi barnet kan lide den. Den kan godt indeholde elementer af usundt. Et lille bolsje, et stykke chokolade i ny og næ vil hverken gøre fra eller til i det overordnede sundhedsregnskab. Hvis dit barn er kræsent, så fred være med det.  Børnesmagsløg udvikler sig. Og det dit barn kan lide i dag, kan være noget nyt i morgen.

Det, du kan gøre er at støtte dit barn ved at udvide dets barns kendskab til god mad. Du kan f.eks. lade dig inspirere af “5 finger modellen”, når du køber ind til madpakker.

LÆS OM FEM FINGER MODELLEN HER – SÅDAN LAVER DU EN SUND MADPAKKE

Den varierede madpakke
Kort fortalt går 5 finger modellen ud på, at huske på fem forskellige fødevaregrupper (1. brød, 2. grønt, 3. frugt, 4. fisk, 5. pålæg), der alle bør repræsenteres jævnligt i madpakken. Indenfor de fem forskellige grupper, kan du som forælder variere indholdet.

Gode råd til de lange skoledage
Jeg vil anbefale, at du investerer i en stor madkasse og en masse små beholdere. Den klassiske madkasse er simpelthen for lille til en sund og varieret madpakke, der skal holde til de lange skoledage, der nu er konsekvensen af den nye skolereform. Jeg har samlet nogle gode råd til når madpakken kommer retur. Hvis du har andre gode råd, så del dem endelig med andre i kommentarfeltet.

Når madpakken kommer retur

  • Lad barnet selv vælge blandt de sunde madvarer og bliv ved med at tilbyde madvaren, selvom barnet har afvist den én gang, men tving ikke barnet til at smage.
  • Tag barnet med i køkkenet. Børn er mere åbne over for ny mad, hvis de selv har været med til at lave den.
  • Involver dit barn i madpakken. Barnet ved godt selv, hvad det kan lide. For at lette overskueligheden, så vis barnet de 5 fingre og tal om, hvad det bedst kan lide indenfor de 5 madkategorier. Måske bliver du overrasket over, hvad dit barn egentlig godt kan lide.
  • Lad være med at gå i panik, hvis ikke dit barn spiser madpakken. Tjek først og fremmest, hvad det har spist i stedet for? Har en klassekammerat haft fødselsdagskage med, har barnet været hos bageren og selv købt et kanelbrød eller har barnet byttet madder med kammeraterne. Det er vigtigt, at at finde ud af, hvad der er grunden. Sørg så vidt muligt for at minimer de tomme kalorier fra kager. Det mætter for meget uden at tilføre nok næringsstoffer.
  • Alle børn er forskellige og vokser på forskellige tidspunkter. Det kan betyde at de spiser mere i nogle perioder og mindre i andre perioder. Se på dit barn. Er det ellers sundt og rask, er i godt humør og har energi til at lege, så se tiden af, før du går i panik. Måske bliver madpakken spist op hver dag, allerede i næste måned.

SKAL DET VÆRE EN SUND ELLER SLANK SOMMER?

Sund mad og slankemad bliver tit forvekslet, men de to ting er ikke altid det samme.

Sommerferien lurer lige om hjørnet, og de lange lyse sommeraftener inviterer til grillmad, is på havnen og kølig hvidvin til langt ud på natten.

Inden du kaster dig ud i sommerlivets søde fristelser, så kan det være en god idé at tænke over, om sommeren skal være enten sund, slank eller en sommerferie uden restriktioner.

Sund mad og slankemad bliver tit forvekslet. Men mad kan sagtens være sundt, uden at det slanker, og slankemad kan på den anden side sagtens være usundt.

Læs med her i denne guide, hvor jeg hjælper dig til at navigere mellem sundhed og kalorier.

IS:

Slank: vælg sodavandsis i stedet for isvafler. Sodavandsis indeholder ofte færre kalorier end isvafler. Således indeholder en Calippo (Frisko) 70 kcal og en Daim isvaffel 338 kcal.

Sund: almindelig købe-is indeholder ofte en del farve- og tilsætningsstoffer. Hvis du vil undgå kunstige farvestoffer og overflødige tilsætningsstoffer, så skal du gå efter god økologisk kvalitets-is som f.eks. Hansens is, Irmas Økologiske is eller Änglamark is fra Coop.

Kød:

Slank: Pande- og grillpølser indeholder mere fedt og flere kalorier end bacon. Hvor bacon indeholder 256 kcal/100 g. indeholder pølser ca. 270 kcal/100 g. Skip pølser og pølser i svøb, og grill i stedet reelle stykker lyst kød, fisk eller grøntsager.

Sund: Danskernes foretrukne kødvalg er svinekød og hakket oksekød. For sundhedens skyld er det godt at variere kødvalget, så vi spiser mindre af det røde kød og mere af det lyse. Tænk mere i kyllling, kalkun og fisk, når du skal vælge kød i supermarkedet.

Drikkevarer:

Slank: Flydende kalorier er lette kalorier. Øl (33 cl) og 1 gl. vin indeholder ca. 86 kcal . Spiritus (3 cl.) indeholder 93 kcal. Som tommelfingerregel svarer et glas vin, en øl eller 3 cl. spiritus til, at du hver gang spiser en lille smørpakke fra bageren (10 g). Drik i stedet vand, mager mælk eller light sodavand.

Sundhed: Det sundeste, du kan drikke, er vand. Kroppen består af 50% vand, og vand er livsvigtigt for, at kroppen og hjernen fungerer. Drik isvand, drik vand med frisk mynte i eller danskvand. Det er også sundt at presse din egen juice af grøntsager og frugter eller lave din egen iste af din favorit grønne te.

Snacks

Slank: Det kan være svært at finde en mager snack, man kan servere inden middagen eller foran fjernsynet. Hvis du vil undgå for mange kalorier, så prøv grøntsagsstænger med dilddip lavet på skyr eller frisk frugt skåret i mundrette stykker blandet med blåbær og jordbær. Du kan også lave popcorn eller spise kanelknækbrød med frisk æble.

Sund: Edamame bønner med citron og salt er en sund og god snack. Edamame indeholder en del kalorier og en masse protein, der giver en lang mæthedsfornemmelse.

Nødder indeholder blandt andet omega-3 fedtsyrer og er en rigtig god og sund snack. Lav evt. dine egne saltmandler eller lakridsmandler eller bland nødder med tørret frugt, der indeholder sukker men også en del vitaminer.

OPSKRIFT: Få opskriften på lakridsmandler her!

Frisk frugt i mundrette stykker er også en god snack. Køb økochips, hvis du ikke vil undvære chips, så undgår du smagsforstærkere og andre tilsætningsstoffer.

Dessert:

Slank: Desserter behøver ikke at vælte kalorieregnskabet, hvis du går efter nogle få principper. Sørg altid for, at der er frisk frugt og bær i desserterne, brug mørk chokolade i stedet for mælkechokolade og lav vaniljecreme med skyr i stedet for flødeskum eller cremefraiche.

Sund: Rawkager lavet på dadler, kokosfedt, nødder og chokolade indeholder masser af sunde kalorier, gode fedtstoffer og antioxidanter. Et godt valg er også en god økologisk is med frisk frugt og bær eller en frugttærte med økologisk cremefraiche.