Jeg. En madmisbruger.

I dag giver jeg ordet til Coach og forfatter Sofia Manning, som her fortæller åbent og ærligt om sit eget tidligere forkvaklede forhold til mad. Sofia er Danmarks ukronede coachdronning og har i over 10 år drevet virksomheden Manning Inspire, der uddanner blandt andet coaches. Hun udgav sidste år bogen Mit hemmelige forhold til mad og er forfatter til mange bestsellere.

Sammen står Sofia Manning og jeg bag Madmentor uddannelsen, som starter op 10 oktober i år. Læs meget mere om uddannelsen her >>>

Jeg. En madmisbruger.

Af Sofia Mannning

Jeg har haft et fuldstændig forkvaklet forhold til mad. I 10 år levede jeg i selvdestruktivt slankehelvede. 10 år med slankekure, slankepulvere og slankepiller. 10 år med stenhård selvkontrol og nådesløse trænings-regimer, med vægt-besættelse, streng selvkritik og evindeligt selvhad. 10 år blottet for selvkærlighed.

I 10 år levede jeg med at hvert et måltid jeg indtog, var med til at formørke mit sind. Maden fyldte alt. Og det var aldrig forbundet med nydelse at spise.

Sig mig: Har jeg i virkeligheden et madmisbrug?

Efter mere end 10 år i et selvdestruktivt slankehelvede stillede jeg for første gang mig selv dette spørgsmål. 10 kaloriefikserede år med uhyrlige mængder broccoli og et lige så uhyrligt, men hemmeligt forbrug af chokolade. Ja, jeg havde et madmisbrug!

Madmisbrug. Det er et heftigt ord. Det læner sig op ad andre grimme ord som narkomani og alkoholisme. Jeg ved godt, at sammenligningen er på kanten, men de åbenlyse forskelle til trods kunne jeg ikke desto mindre se en skræmmende række ligheder mellem mine og andre misbrugeres klassiske mønstre:

Selvbedraget og benægtelserne, bortforklaringerne og undskyldningerne. Løgnene for mig selv. De mange brudte løfter om bod, bedring, ”aldrig mere” og ”nu skal det være”. De evindelige svigt, skuffelserne over mig selv. Alle de gange, jeg har forsøgt at drukne mine sorger, glemme mine fiaskoer og fortrænge den ind i mellem bare besværlige virkelighed i rigelige mængder af ellers strengt forbudte søde sager.

Med erkendelsen fulgte også et håb

Det tog mig lang tid og mange brownies at nå til den erkendelse. Mange mentale omveje og mange indre kampe. Og det gjorde ondt at indse. Men sandheden var, at jeg alt for ofte brugte mad som en vej ud af – og til tider endda også på vej ind i – en krisesituation.

Sandheden var at mit forhold til mad i alt for høj grad var forbundet med mine følelser og styrede mit indre liv. Ja, hele mit liv.

Med erkendelsen fulgte til gengæld også et håb. I denne erkendelse kunne jeg se et lys for enden af tunnelen, en vej frem og ud af mit misbrug. En lang og stenet vej. Men også en forståelse for min egen rolle, mit eget ansvar og min egen evne til selv at bestemme over mit (mad)liv.

Det er den vej, jeg valgte at dele med verden i min senste bog, Mit Hemmelige Forhold Til Mad. Ikke fordi jeg er specielt vild med at fortælle om hvor fucked op jeg har været. (Det tog mig mange, mange år at samle mod til at skrive den bog!) Men fordi det er en vigtig sag. Mit håb er at flere kan finde vejen ud af deres madmisbrug. At flere kan få hjælp til at få et frit og naturligt forhold til mad.

At få et frit forhold til mad, er at få livet tilbage.

Vil du selv opnå et frit forhold til mad og hjælpe andre til at komme i mål med deres sundhed, så tilmeld dig MadMentor uddannelsen.
Læs meget mere om uddannelsen her >>>>

MADMENTOR-mail-header

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s