BREVKASSE Jeg får halsbrand af hvidløg

Spørgsmål:

“Der skrives så meget godt om hvidløg, men desværre så bliver jeg dårlig af det. Får opstød og kvalmefornemmelse + halsbrand af det. 

Det kan vare et helt døgn, men det er jo uhøfligt ikke at spise, hvad der bliver serveret, når man er i byen. Eksempelvis jeg var til konfirmation, og konfirmandens menu-ønske var burgere. 

Er der noget der kan afværge det? Jeg spiser bananer for at neutralisere.”

 

SVAR:

Hvidløg er en sund grøntsag, og forskning tyder på, at hvidløg indeholder stoffer, der fortynder blodet, nedsætter risikoen for hjerte-kar sygdomme, virker antibakterielt og antiinflammatorisk.

Prøv med mandler, mælk eller avocado

Det er forskelligt fra person til person, hvor meget hvidløg man kan spise uden at få eksempelvis halsbrand. Men når det sker, er det stærkt ubehageligt.

Der er flere ting, der hjælper på sure opstød og halsbrand. Prøv mandler, mælk, avocado, kiks, tvebakker eller ristet brød.

Du kan også købe syreneutraliserende piller på apoteket, der kan tage de værste sure opstød.

Den fede mad giver også halsbrand

Nu skriver du selv, at du har spist burger.

Mig bekendt er der ikke normalt hvidløg i burgere. Det fik mig til at tænke på, at fed mad sænker tømningen af maven til tarmene, hvilket kan forårsage et pres på lukkemusklen til spiserøret, som igen kan give sure opstød og kvalmefornemmelse.

Du kan eventuelt begynde at undersøge, hvorvidt det er den fede mad eller hvidløget, der giver dig dine symptomer.

Tak nej til den mad, du ikke tåler

Slutteligt har jeg lyst til at sige, at de tider, hvor det gjaldt om at være høflig og sige ja tak til den mad, der bliver serveret, er ved at være ovre. Der er snart efterhånden ikke det menneske, der ikke har et særligt ønske til sin mad.

Vegetar, veganer, glutenfri, mælkefri, fødevareallergi, hvidløg, løg er bare nogle af de retninger, som restaurationsmiljøet må vænne sig til.

I Danmark er vi så småt på vej til at opfylde kundens ønsker. Men du skal ikke længere væk end til England, hvor enhver restaurant med respekt for sig selv kan tilgodese vegetarer, veganere eller for den sags skyld ønsket om intet hvidløg i maden.

Mit råd til dig er derfor at takke nej til hvidløg, hvis det gør dig utilpas. Der er ingen, der bliver gladere af, at du får det dårligt.


[VÆGTTAB] Er du bange for at mislykkes?

NYT Mentorforløb – det kærlige og støttende vægttab

Tusinde tak for den store interesse der er kommet på mit vægttabsforløb. Mange af jer har allerede skrevet sig på min liste for at høre mere om forløbet der starter d. 23. august. Du kan også skrive dig på listen her, hvis du vil høre endnu mere.

Klik her, hvis du vil vide mere om vægttabsgruppen >>

Er du også bange for at mislykkes?

Jeg har i over 10 år hjulpet masser af kvinder og mænd til at tabe sig på en sund og ikke restriktiv måde.

Det der slår mig hver gang et nyt menneske træder ind i min konsultation er, hvor stor en smerte det er brændende at ønske sig et vægttab. Det håb og den længsel I kommer med er kæmpe stor. Og kæmpe stor er også frygten for, at forløbet hos mig vil blive endnu et mislykket forsøg i rækken af alt for mange års opslidende slankekure.

Og jeg forstår jer så godt. Der er ikke noget værre end at ville noget så stærkt og så fare vild på vejen dertil.

Derfor er det så dejligt gang på gang at hjælpe de her mennesker til at finde deres egen vej til det liv de ønsker i den krop de kan lide.

For er der noget jeg har lært, siden jeg blev uddannet på Suhrs Seminarium, så er det, at ikke én kostplan eller én type slankekur passer på alle. Vi har hver især vores egne finurlige måder at spænde ben for os selv i et vægttab, og derfor er arbejdet med dig selv helt uundgåeligt, hvis du vil tabe dig og holde vægten.

Spænder du ben for dig selv?

På mit nye Mentorforløb, vil du komme til, at arbejde med dig selv og dit egne benspænd. Derudover vil du:

  • Blive rummet og set i din frustration over, at det kan være svært at tabe sig.
  • Lære at vende frygten om at mislykkes til din fordel.
  • Blive holdt i hånden hele vejen igennem dit vægttab.

Hvad består et møde af?

Møderne er bygget op omkring samme struktur hver gang nemlig:

  • Øvelser der forbinder hoved og krop.
  • Oplæg med dagens tema (se herunder).
  • Coaching af udvalgte i gruppen.

Temaerne som jeg gennemgår på de forskellige moduler er:


  1. Det sunde kærlige vægttab
    – hvad er det?

  2. Din madhistorie – din styrke
    – om at bruge din vægttabshistorie til din fordel.

  3. Når mad bliver løsningen

– om at blive fri af madmisbrug.


  1. Sådan opnår du indre madro
    – om at slukke for din indre strenge maddommer.

  2. Brug kroppen som instrument til dit vægttab
    – om at lytte og respektere din kloge krop.

  3. Stop trøstespisning
    – om følelsesmæssig undgåelse via mad.

  4. Få en positiv kropsopfattelse og en stærk selvfølelse
    – om at slutte fred med din krop.

  5. Transformationen i vægttabet
    – om hvordan du holder fast i de gode vaner på egen hånd.

Klik her, hvis du vil vide mere om mentorgruppen >>

Hvad:

I mentorgruppen mødes vi en gang om måneden i 4 timer i København. Mentorforløbet varer 8 måneder og starter 23. august.

På møderne arbejder vi med skiftende temaer der integrerer og forankrer gode sunde vaner i hverdagen.

EARLY BIRD

Din investering

Investeringen i dig selv og din krop er kun 1250 kroner om måneden. Hvis du tilmelder dig allerede nu, så sparer du 250 kroner om måneden, så du kun skal betale 1000 kroner i 8 måneder. Tilbuddet udløber 5. maj.

Psst….Husk at der kun er 6 pladser. Jeg lukker for tilmelding, når de 6 pladser er taget. Klik herunder, hvis du allerede ved, at du vil med.

 JA TAK – Jeg vil meget gerne være med i mentorgruppen

Hvis du har nogle spørgsmål vedrørende mentorgruppen, så tøv ikke med at skrive til mig her!

Hav en fortsat god dag.

Kærligst Marie


BREVKASSE Hvor sunde er tørrede æbler?

Spørgsmål:

“Jeg har læst et længere brevkassesvar vedrørende alle de gode ting ved æbler.

Da det er ved at blive moderne igen med tørrede æbler (i hvert fald her på æble-øen Fejø), vil jeg gerne vide, hvordan de forskellige konserveringsmetoder og især tørring, indvirker på æblets gode egenskaber som føde.”

SVAR:

Tørrede æbler indeholder en del sukker sammenlignet med friske æbler. Det betyder, at kalorieindholdet er over 6 gange højere i tørrede æbler end i friske.

Desværre er der også en del vitaminer, der går tabt ved tørringen. Indholdet af C-vitaminer mere end halveres, og indholdet af A-vitamin og Beta Caroten er lig nul.

Flere kostfibre

På positiv-siden indeholder tørrede æbler mere calcium og kalium end det friske æble. Og kostfiberindholdet er også højere end i det friske æble.

Så, tørrede æbler kan ligesom andet tørret frugt være en sund snack, hvis det bliver spist med måde.

Herunder kan du se en oversigt over næringsindholdet i henholdsvis tørrede æbler og friske æbler:

  • Kalorier: Æblechips: 342 kcal. Æble: 52 kcal
  • Sukker/kulhydrat: Æblechips: 81 g. Æble: 10,7 g.
  • Kostfibre: Æblechips: 8,7 g. Æble: 2,2 g
  • A-vitamin: Æblechips: 0 g. Æble: 2,1 RE
  • Beta caroten: Æblechips: 0 g. Æble: 25 Ug
  • C-vitamin: Æblechips: 3,9 mg. Æble: 10 mg
  • Calcium: Æblechips: 30 mg. Æble: 3,9 mg
  • Kalium: Æblechips: 450 mg. Æble: 120 mg

Hvad siger din slankekur om dig?//KUN 2 dage tilbage med rabat på mit nye Mentorforløb

“Man forstår ikke man er fanget i den negative spiral, før man er kommet ud på den anden side

Av!

Denne sætning kom fra en af mine klienter, der i går afsluttede et forløb hos mig. Da hun startede hos mig, var hun et stort mentalt rod. Hun havde så længe hun kunne huske følt sig for tyk. Hun havde været igennem hele slankemøllen:

Spist slankepiller, været på juicekur, detoxkur, clean living, diætist, personlig træning, slanke bootcamps, “tab dig 4 kilo på 2 uger” … you know the deal.

Hun var dog ikke blevet slankere – kun mere forvirret. Hun havde til gengæld udviklet en masse dårlige spisemønstre som b.la.:

  • et enten/eller forhold til mad, hvor hun levede ekstremt sundt den ene dag og slap tøjlerne totalt den næste.
  • at hun belønnede sig selv med usundt, når hun havde spist “rigtigt”.
  • at hun straffede sig selv med ekstrem sund mad og overtræning, når vægten stod stille eller gik opad.
  • at hun ikke længere kunne mærke sig selv, sin krop, sin sult eller mæthed.
  • at hun altid forhandlede med sig selv om, hvorvidt hun skulle spise eller ej.
  • at hun spiste på følelser.
  • at hun hadede sig selv og sin krop, og at det forhindrede hende i at leve det liv, hun altid havde drømt om.

Hun vidste, at der skulle noget nyt til, hvis hun skulle tabe sig. Og hun vidste, at de metoder, hun havde taget i brug ikke havde hjulpet hende. Hun vidste bare ikke, hvad hun skulle gøre, og derfor ringede hun til mig.

Hvad vil du gøre anderledes denne gang?

Og se … lige her midt i hendes historie begyndte mine alarmklokker at ringe. For ser du. Man kan godt blive afhængig af kure og eksperter. Man kan meget nemt blive lokket til at jagte den lykke som kurene højthelligt lover, at de kan give dig. Og så kan man leve et helt liv, hvor man hopper fra den ene kur til den anden – og aldrig bliver klogere på sig selv og sine mønstre. Og derfor spurgte jeg hende:

Hvad vil du gøre anderledes denne gang? 

Er du villig til at gøre det, der skal til?

Som vi gør én ting, gør vi alle ting 

Denne, i øvrigt meget dejlige pige, havde for længst lagt ansvaret over i andres hænder. Det gjaldt ikke kun på mad og slankeområdet. Det gjaldt også på andre områder af hendes liv. Når noget blev svært placerede hun sig selv i en offerrolle og forventede, at andre skulle løse problemerne for hende.

Og se, dette mønster havde hun ikke set. Det blev game changing for hende, at opdage, hvordan hendes spisemønster var et spejl på, hvordan hun levede sit liv generelt.

Hvad dit spisemønster siger om dig

Dit spisemønster gemmer ofte på et underliggende mønster. Derfor kan arbejdet med dine spisemønstre ikke stå alene i rejsen mod dit vægttab.

Du bliver nødt at til at arbejde med dig selv og din måde at være i verden på, hvis du skal knække koden til et varigt vægttab. 

KUN 2 DAGE TILBAGE MED RABAT PÅ DET NYE MENTORFORLØB

Har du et mønster, som du ikke kan bryde ud af, og er du villig til at tage det fulde ansvar for dig selv, din vægt og dit liv? 

Så er mit nye Mentorforløb det helt rigtige for dig.

SKYND DIG AT TILMELD DIG. Der er kun 2 dage tilbage til rabatten på forløbet udløbet.

PS … der skete selvfølgelig det, at min klient tabte sig mange kilo i forløbet. Men den allervigtigste gevinst var dog, at hun tog styring på sit liv og begyndte at leve det liv, der var rigtigt for hende. 

Hvad består et møde af?

På mit nye Mentorforløb, vil du komme til, at arbejde med dig selv og dine egne mønstre. Derudover vil du:

  • Blive rummet og set i din frustration over, at det kan være svært at tabe sig.
  • Lære at vende frygten om at mislykkes til din fordel.
  • Blive holdt i hånden hele vejen igennem dit vægttab.

Møderne er bygget op omkring samme struktur hver gang nemlig:

  • Øvelser der forbinder hoved og krop.
  • Oplæg med dagens tema (se herunder).
  • Coaching af udvalgte i gruppen.

Temaerne som jeg gennemgår på de forskellige moduler er:

1.
Det sunde kærlige vægttab
– hvad er det?

2.
Din madhistorie – din styrke
– om at bruge din vægttabshistorie til din fordel.

3.
Når mad bliver løsningen

– om at blive fri af madmisbrug.

4.
Sådan opnår du indre madro
– om at slukke for din indre strenge maddommer.

5.
Brug kroppen som instrument til dit vægttab
 – om at lytte og respektere din kloge krop.

6.
Stop trøstespisning
– om følelsesmæssig undgåelse via mad.

7.
Få en positiv kropsopfattelse og en stærk selvfølelse
– om at slutte fred med din krop.

8.
Transformationen i vægttabet
– om hvordan du holder fast i de gode vaner på egen hånd.

Hvad:

I mentorgruppen mødes vi en gang om måneden i 4 timer i København. Mentorforløbet varer 8 måneder og starter 23. august.

På møderne arbejder vi med skiftende temaer der integrerer og forankrer gode sunde vaner i hverdagen.

EARLY BIRD

Din investering

Investeringen i dig selv og din krop er kun 1250 kroner om måneden. Hvis du tilmelder dig allerede nu, så sparer du 250 kroner om måneden, så du kun skal betale 1000 kroner i 8 måneder. Tilbuddet udløber 5. maj.

 Psst….Husk at der kun er 6 pladser. Jeg lukker for tilmelding, når de 6 pladser er taget. Klik herunder, hvis du allerede ved, at du vil med.

 

Hvis du har nogle spørgsmål vedrørende mentorgruppen, så tøv ikke med at skrive til mig her!

Hvis du endnu ikke er på maillisten til Mentorgruppen, så kan du tilmelde dig her!

Hav en fortsat god dag.

Kærligst Marie

Lotus_mariesteenberger


BREVKASSE Damp broccolien i stedet for at koge den

broccoli kopi

Taber grøntsagerne næring, når de koges?, spørger en bruger mig i brevkassen på Dr.dk. Læs mit svar i bloggen i dag.

Spørgsmål:

“Det anbefales jo at spise fedtfattig kost bestående af magert kød (også svinekød?), fisk og grøntsager.

Er det ligegyldigt, om grøntsagerne er rå, kogte eller sauterede (raps – eller olivenolie)?”

SVAR:

Svinekød kan sagtens høre ind under kategorien magert kød. Ligesom det også kan være meget fedtholdigt. Magre udskæringer er for eksempel mørbrad, svinekam, svinekæber og skinke.

Ifølge de officielle kostråd bør vi danskere dog ikke spise så meget rødt kød – og det gælder også svinekød. Undersøgelser tyder på, at rødt kød er forbundet med øget risiko for særligt tarmkræft.

Derudover tyder det på, at også forarbejdet kød, som f.eks. kødpålæg øger risikoen for kræft, pga. indholdet af nitritsalt, som man bruger til at konservere produkterne.

Budskabet er, at vi skal skære ned på vores store kødforbrug og sætte indtaget af grøntsager i vejret.

Grøntsager er altid værd at spise

Som udgangspunkt vil jeg sige, at de fordele, der er ved at spise både rå som tilberedte grøntsager, opvejer de sundhedsmæssige ulemper, der er forbundet med opvarmning eller tilberedning af grøntsagerne.

Med det mener jeg, at der sker et vitamintab, når grøntsager udsættes for lys, luft, vand og varme. F.eks. vil dampet broccoli indeholde mere end dobbelt så mange B- og C- vitaminer som det kogte.

Den største vitamingevinst får du altså ved at spise dem rå eller dampe dem. Hvis du alligevel koger grøntsagerne, så se om du kan du bruge kogevandet til noget, så du får glæde af vitaminerne alligevel.

Olie ændrer sig ved opvarmning

Rapsolie indeholder både enkeltumættede og flerumættede fedtstoffer. Du kan stege i rapsolie, hvis du steger grøntsagerne nænsomt. På den måde får du glæde af omega 3 fedtsyrerne i olien, og du undgår omdannelsen af fedtsyrerne til skadelige forbindelser.

Olivenolie er en mere stabil olie, som kan tåle højere temperaturer. Jeg steger selv kun i olivenolie derhjemme. Rapsolien bruger jeg kold til f.eks. dressinger.


BREVKASSE Hvor farligt er det at spise hørfrø?

Hørfrø indeholder omega 3 fedtsyrer men også en del tungmetal. Læs med her fra brevkassen på Dr.dk, hvor en læser spørger mig, om det overhovedet er sundt at spise hørfrø.

Spørgsmål:

“Jeg spiser økologisk grov havregrød om morgenen med kanel, græskarkerner, hørfrø, mandler og rosiner og desuden en halv grapefrugt og lidt blåbær.

Kan huske, at det i medierne blev slået op, at det var usundt at spise hørfrø i for store mængder, men er det i orden at jeg spiser det på morgenmaden ?

Spiser endvidere sundt og er 52 år.”

SVAR:

Hørfrø indeholder store mængder af tungmetallet cadmium . Cadmium ophobes i nyrerne og leveren med en halveringstid på 10-30 år, og et højt indtag af cadmium kan give nyreskader.

Det er derfor vigtigt at skære ned på indtaget af de fødevarer, der indeholder meget cadmium, og derfor skulle du måske overveje ikke at spise hørfrø hver morgen.

Hvor meget hørfrø må du spise?

Du bør ikke få mere en 2,5 mikrogram cadmium pr. kilo legemsvægt om ugen. Det svarer til 150 mikrogram cadmium om ugen, hvis du vejer 60 kilo.

Hvis du spiser 175 gram hørfrø om ugen, vil du få 50 mikrogram cadmium om ugen, det vil sige cirka en tredjedel af det tolerable indtag af cadmium. Jeg ved ikke, hvad du vejer, eller hvor meget hørfrø du spiser på din morgenmad. Men er det omkring 25 gram om dagen, så bør du skære lidt ned på mængden.

Du bør ikke erstatte dine hørfrø med større mængde græskarkerner. Godt nok har græskarkerner et lavt indhold af cadmium, til gengæld kan de have et højt indhold af svampegiftstoffer og tjærestoffer.

Variér dine ”toppings”

Mit råd til dig er, at du varierer din ”topping” på grøden, så du f.eks. den ene dag spiser græskarkerner og mandler og den anden dag hørfrø, rosiner og blåbær. På den måde vil du automatisk skære ned på indholdet af både svampegiftstoffer og cadmium.

En hurtig vurdering af din morgenmad er ellers, at det er en god solid og rigtig sund morgenmad med masser af fibre, gode fedtstoffer og sunde vitaminer og mineraler.

Det ser også ud til, at måltidet indeholder en del kalorier, som du får dels gennem græskarkernerne, mandlerne, rosinerne og havregrynene. Det gør sådan set ikke så meget, at morgenmaden indeholder sunde kalorier, hvis du ellers får en god lang mæthedsfornemmelse, og den hjælper dig til at lade morgenbrødet stå på arbejdet.

Men hvis du kæmper med vægten eller ønsker at tabe et par kilo, så bør du tænke over mængderne af dels havregrøden og dine ”toppings”.


BREVKASSE Hvordan får jeg som KOL-patient nok protein?

Spørgsmål:

“Jeg er 83 år og har meget svær KOL. Jeg går til KOL-gymnastik en gang om ugen og gør hver dag gymnastik hjemme for at bevare konditionen.

Efter gymnastik drikker jeg ca. 25 g soya protein i 1/4 l mælk, for at opbygge musklerne. Jeg spiser fuldkorns-protein-rugbrød og et halvt æg til frokost.

Jeg er nu blevet i tvivl, om det virker efter hensigten, eller det er lidt for meget af det gode.”

SVAR:

Når man har KOL, så har man begrænset lungefunktion. Patienter med KOL taber muskelmasse og oplever dermed, at de ikke er i stand til at klare hverdagens aktiviteter uden at få åndenød og blive trætte.

Forværring af sygdommen kan sætte gang i en negativ nedadgående spiral med yderligere forringet funktionsevne, nedsat appetit og yderligere tab af muskelmasse. Det er derfor vigtigt at bevæge sig og få nok protein, når man lider af KOL.

Uklarhed om proteinbehov hos KOL-patienter

Det er imponerende, at du som en 83 årig KOL patient dyrker så meget motion, som du gør. Det er flot. Og jeg formoder, at du mærker fordelene ved motion og proteintilskud i form af mere overskud, bedre humør, større appetit og bedre mobilitet.

Du spørger, om det er lidt for meget af det gode at spise det, du spiser.

Der er ikke fuld klarhed over proteinbehovet hos KOL- patienter. De studier, der har påvist resultater ved ernæringsterapi til KOL-patienter, har dokumenteret et indtag på 1,5-2 g. protein/kg legemsvægt/dag, hvilket er i overensstemmelse med sædvanlige anbefalinger for ernæringsterapi.

Hvis du vejer 55 kg, skal du altså have 110 g. protein om dagen. Med to stykker rugbrød, ½ æg og 25 g. soyaprotein i ¼ l mælk får du kun 35 g. protein. Det er alt for lidt protein for dig.

Tilfør protein

Har du overvejet at drikke Protin eller andre færdigproducerede proteinberigede drikke?

Du kan også selv lave en god og velsmagende proteindrik selv, hvis du er selvhjulpen i et køkken. Her har du en opskrift på en hjemmelavet proteindrik med jordbær:

  • 4 dl ymer
  • 2 dl jordbær (blendede eller purerede)
  • 3 dl vanilie-is
  • 2 dl piskefløde
  • Alle ingredienser blandes og piskes godt sammen.
  • (Næringsindhold for hele portionen er 1380 Kcal og 36 g protein)

I det hele taget bør du tænke protein ind i ethvert hoved- og mellemåltid. Spis gerne flødeis, marcipan, ost, yoghurt, kød, fisk, linser, bønner, flødeskum og drik endelig kakaomælk i stedet for te, kaffe eller sodavand.

Held og lykke med indsatsen.


[BREVKASSE] Hvorfor ikke drikke light-sodavand på kuren?

Spørgsmål:

“Det skurrer altid lidt i mine ører, når jeg på den ene side får at vide, at det dybest set handler om at få balance i kalorieregnskabet, hvis man vil tabe sig – og at det på den anden side bliver gjort til et issue, om man drikker cola light (0 kalorier) eller vand. 

Du er ikke den eneste, der gør det. Er der noget om at cola light feder?

Hvorfor skulle vand være et bedre alternativ, set ud fra et vægt- og kalorieforbrugsperspektiv?”

SVAR:

Når jeg taler om light sodavand, så skelner jeg altid mellem det sundhedsmæssige aspekt og et vægttabsperspektiv.

Set ud fra et vægt- og kalorieforbrugsperspektiv, så indeholder Cola Light 0 kalorier og bidrager derfor ikke til kalorieregnskabet – helt på niveau med vand.

Du kan altså i princippet godt drikke Cola Light, når du er på slankekur, uden at det går ud over din vægt eller dit vægttab.

Og så alligevel ikke, da undersøgelser viser, at du kan opleve stærke sukker –cravings, der opstår fordi hjernen tror den får sukker uden at få det og derfor bliver ved med at bede om det i form af cravings. Hvis du giver efter for disse cravings, så er de sparede kalorier i sodavanden derfor spildt.

Afhængigheden af sodavand kan være den samme

Så er der det sundhedsmæssige perspektiv. Vand er sundere end Cola Light, af den simple grund, at vand renser kroppen for affaldsstoffer og indgår i et hav af vitale processer i kroppen.

Og det er helt uden at fylde kroppen med tilsætningsstoffer, koffein, kunstige sødestoffer, farve mm. Jeg vil derfor altid anbefale at drikke godt med vand på en slankekur for at fremme sundhed og et sundt vægttab.

I tillæg hertil har jeg erfaring med, at mange klienter opbygger en slags afhængighed af Cola Light. Hvor de før måske følte sig afhængige af sukker, så har de erstattet den afhængighed med noget andet sødt. Man kan sige, at det rent kaloriemæssigt er et bedre alternativ. Men afhængigheden er den samme.

Det egentlige problem løses ikke

Når jeg arbejder med vægttab, så ser jeg mange forskellige afhængigheder af mad eller drikkevarer, der dækker over et dybere problem, nemlig afhængigheden af at fjerne sig fra virkeligheden, hverdagen eller livet, når det er svært.

Når jeg i samarbejde med mine klienter fjerner ”fixet”, hvad enten det er Cola eller Cola Light, så hjælper det mine klienter til at tage hånd om det svære, så løsningen ikke findes i dåsen, men skabes dér, hvor der er brug for det.

Hvis du f.eks. altid drikker Cola Light, fordi den søde smag forsøder dit liv, når det er trist, kedeligt eller stresset, så vil afhængigheden kunne fastholde dig i et liv, hvor du ikke får taget ansvar for stressen eller kedsomheden. Det er mange penge værd at få øje på dette mønster, fordi det kan spænde ben for selv den mest ihærdige slankekur, hvis du spiser på følelser.

Tjek derfor med dig selv, om du ville kunne leve uden Cola Light i en rum tid – f.eks. to uger. Mærk hvad det gør ved dig kun at drikke vand. Hvis du bliver irriteret, ked af det, vred eller får en stor sukkertrang, så ved du, at du har skabt en afhængighed af Cola Light.

Man siger, at det tager ca. 28. dage at bryde en vane. Giv dig selv godt 3 uger uden Cola light – så vil du få nulstillet dit behov, og du kan starte med at drikke det i moderate mængder igen.


Jeg vil gerne tage på – hvad gør jeg?

Da jeg hovedsageligt arbejder med overvægt, handler de fleste læser-spørgsmål jeg får gennem brevkassen på Dr.dk om, hvordan man taber sig. I dag er det omvendte problemet. En læser har svært ved at tage på og beder mig om hjælp til, hvad hun bør spise. Læs mit svar her og få kostplanen med.

Spørgsmål til brevkassen:

Jeg står i den situation, at jeg ønsker at tage på i vægt. Jeg har i løbet af et par måneder tabt mig (for meget), men jeg har indhentet en del og vejer nu 56 kg, men mit ønske er at komme op på 58 kg (jeg er 173 cm høj). Dog synes jeg virkelig, det er svært. Har I nogle gode råd til, hvordan man sundt tager på? Eller kender I nogle personlige træner, som hjælper folk med at tage på?

Svar fra Marie Steenberger:

Tak for dit spørgsmål, som er mindst lige så relevant som de mange spørgsmål jeg får, om hvordan man taber sig bedst.

Det er ikke sjovt at veje for lidt, hvis man gerne vil veje mere, men ikke kan tage på. Det er ikke altid, at omverdenen tager ønsket om vægtøgning lige så alvorligt som ønsket om vægttab, og derfor er det også svært at række ud efter hjælp. Så jeg synes, at det er godt, at du skriver til mig.

Du skriver ikke, hvad der har fået dig til at tabe dig meget. Sygdom, spiseforstyrrelse, skilsmisse, stormende forelskelse? Forklaringerne kan være meget forskellige. Fælles for dem alle kan være, at der er voldsomme følelser på spil, og det kan gå ud over appetitten. Jeg vil ikke gå mere ind i den problematik i dette svar, men blot anbefale dig at søge hjælp, hvis der er en psykisk årsag til dit vægttab.

Mange små måltider

Jeg har regnet lidt på dit daglige kaloriebehov. For at opnå en vægtøgning på 0,5 kilo om ugen, skal du have 2713 kcal om dagen, såfremt du er fysisk aktiv tre-fem gange om ugen. Spiser du det i en måned, så vil du komme op og veje 58 kg. Herfra bør du få 2186 kcal om dagen for at holde vægten stabil. Se kostplanen længere nede.

Hvis du ikke har så stor en appetit, så skal du sørge for at få mange små kalorierige måltider om dagen. Du kan med fordel spise meget sundt fedt fra f.eks. avocado, nødder, kokosolie, marcipan, mørk chokolade samt udskifte de magre mælkeprodukter med de fede. Du må gerne få fløde og smør. Så nyd det, hvis du kan.

Gode olier og smoothies

Når man som dig gerne vil tage på i vægt, så kan det være en fordel at skære ned på grøntsager og frugter. Du bør slet ikke skære det helt ud af kosten, men hvis du spiser grønt helt frem til, at du er mæt, så tager det pladsen for den mad, der fylder mere i kalorieregnskabet.

Sørg som et minimum for at spise dine grøntsager med gode olier, kerner og nødder og blend dine frugter til smoothies, hvor du tilsætter en god olie. Jeg har lavet et eksempel på en kostplan der giver dig 2713 kcal på en dag. Den ser du her:

kostplanblog kopi

Sværere at tage på

Du spørger, om jeg kender en personlig træner, der hjælper folk med at tage på.

Selvom de fleste personlige trænere efterhånden hjælper folk med at tabe sig, så ved de jo en masse om muskelopbygning. Det eneste du skal være opmærksom på er, at din forbrænding øges, når din muskelmasse øges, og så bliver det sværere at tage på i fedt.

Vær derfor lidt gelinde med træningen, og følg vægten undervejs så du sikrer dig, at du tager på. Du kan også hive fat i en fysioterapeut, som er mere specialiseret i bevægelsesapparatet.

Måske du også kunne have glæde af kropsterapi, som en måde at skabe forbindelse og balance mellem hovedet og kroppen.

Kærligst Marie

 

Lotus_mariesteenberger


Absolut sidste chance

I aften Kl 23.59 udløber rabatten til dette forårs onlinekursus Tab dig med intuitiv spisning. 

Den gode nyhed er:

At du nu får fred og ro i din indbakke. Ikke flere wake-up mails fra mig til dig om dit vægttab.

Den dårlige nyhed er:

Du får ikke denne rabat i morgen. Det er nu du skal beslutte dig for, om du vil fortsætte med yo yo vægt og opslidende slankekure, eller om du endelig vil gøre dig fri af strikse madregler, så du kan spise den mad du elsker og opnå din ønskevægt med intuitiv spisning.

Marie